Alt om bogen
En digital betonhåndbog i lommeformat
Betonhåndbogen er en digital håndbog på dansk - åben for alle og gratis at anvende. Betonhåndbogen fungerer både som lærebog for primært ingeniørstuderende og som opslagsbog for færdiguddannede.
Alle opslag er opbygget med en lettilgængelig indledning, hvorefter der gås i dybden med emnet. For de meget videbegærlige er der links og litteraturhenvisninger i slutningen af hvert kapitel. Betonhåndbogen er i fortsat udvikling og nye opslag kommer løbende til. Kapitlerne er skrevet af de bedste danske eksperter og formidlere på de forskellige områder.
Med i lommen
Du kan tage den nye Betonhåndbog med på alle dine mobile enheder
- så du altid har opslagsværket lige ved hånden.
Projektet har bl.a. fået støtte fra Knud Højgaards Fond, COWI fonden, ACI Copenhagen Chapter og Direktør R. P. Bejerholms Jubilæumslegat. Desuden har Dansk Betonforening bidraget med egne midler, ligesom en række personer og organisationer har ydet en betydelig frivillig indsats.